Med mange års erfaring som underviser, erhvervscoach og
proceskonsulent, er jeg solidt forankret i min praksis og har
bred erfaring med at møde mennesker, hvor de er.
Jeg har noget på hjerte og er ambitiøs omkring mit virke.
Det er mit mål, at mennesker, jeg arbejder med, får sat gang i
en udviklingsproces, som fortsætter efter endt forløb.
At skabe ejerskab - personligt, fagligt og socialt.
Det systemiske perspektiv er mit afsæt og jeg ser den ligeværdige
relation som afgørende for at skabe grobund for udvikling.
Stadig videreuddannelse er en selvfølge, og de senere år har mit
fokus særligt været på Systemic Organizational Constellation Work.
Som underviser:
Tilbyder jeg involverende og praksisnære kurser og temadage inden for kommunikation,
relationel koordinering, coaching og samtaler, systemisk opstilling, anerkendende tilgang mm.
I får en levende formidler, der formår at inddrage, bringe forforståelser i spil og møde
deltagerne, hvor de er.
Som proceskonsulent:
Lytter jeg ind til, hvordan jeg bedst kan bidrage til at løse den foreliggende opgave.
I fællesskab undersøger vi muligheder og begrænsninger, så processerne hviler
på et velfunderet grundlag og derved styrker muligheden for udvikling.
Som coach:
Er jeg nærværende, skarp, empatisk og har en veludviklet intuition.
Mine forskellige tilgange, teorier og redskaber ligger efter mange års erfaring på rygraden,
og jeg udfordrer til stadighed mig selv med nye uddannelser, metoder, supervision
samt udvikling sammen med kompetente kolleger.
Jeg tør spørge ind til kernen og hviler i mig selv i mødet med mennesker på alle niveauer.
Som stresscoach:
Tager jeg ansvar for processen og guider den stressede gennem et forløb med fokus
på både behandling, håndtering og forebyggelse. Jeg tager gerne imod mennesker,
som ikke har følt sig hjulpet i tidligere stressbehandling.
Uddannelse:
1-årig Organisationsopstiller/International, Hellinger Instituut, Holland
1-årig Organisationsopstiller/ ISFO
2-årig Familieopstiller/ ISFO
Extended DISC® Person Analyse
Diplom i Ledelse 5/6/ Ledelsesakademiet/Forvaltningshøjskolen
Stresscoach/ Forebyg Stress
Coach med overbygning i Gruppe- og teamcoaching/ Axept
NLP Business Practitioner/ HUMI
Pæd. Diplom i Drama/Århus Universitet
Lærer/Den frie Lærerskole
Herudover et utal af kurser.
Jeg været selvstændig erhvervscoach og proceskonsulent siden 2007.
Før dette underviste jeg en del år på højskole, daghøjskole og social-og sundhedsskole.
I 10 år har jeg desuden arbejdet med unge ml. 15-25 på henholdsvis efterskole og produktionshøjskole.